Mit yndlingstøj

Top 10 pakkeliste til sommerhus med en 1-årig

Min lækkerhaps <3

Min lækkerhaps <3

I dag er en rigtig dejlig dag, for jeg går nemlig på ferie i tre uger!

Siden jeg startede op på arbejde igen efter barsel i starten af marts, har jeg holdt en uges ferie (plus de helligdage der nu har været). Det har faktisk været ret hårdt, når man har gået hjemme i over et år. Det hårdeste har været ikke at være sammen med Philip hele dagen, som vi begge var vant til.

Så nu bliver det dejligt, at ham og jeg har tre ugers ferie sammen 🙂 Far har kun en uge med os, da han ikke kunne få fri.

Philip og jeg tager i sommerhus på Ærø i morgen med min mor, min søster og mine to niecer. Det bliver rigtig hyggeligt. NC kommer på onsdag, da han ikke lige følte for en hel uge i en hønsegår, ha ha ha, hvilket jeg sådan set godt kan følge ham i 🙂

Men GUD, hvor er det dog besværligt at pakke til en hel uge. Jeg føler, jeg skal pakke hele Philips klædeskab, da jeg hverken ved, hvordan vejret bliver, eller om vi er så uheldige, at han ski*** gennem alt sit tøj :p Så der skal være noget ekstra. Og når vi kun har plads til 1 kuffert, som skal slæbes sammen med klapvogn og alt det andet, så er det sku besværligt. Det er kun NC, der har bil, og han skal jo ikke med derover samtidig med os, og desuden skal han arbejde i weekenden, så han kan ikke engang køre os til færgen. Så jeg skal transportere det hele selv.

Jeg tænker, jeg må satse på, at der er et møntvaskeri i nærheden af sommerhuset, så vi kan få vasket, hvis det bliver nødvendigt :p

Men der er nogle ting, jeg SKAL have med på ferie, som jeg ikke mener, jeg kan lade blive hjemme. Min top 10-liste ser sådan ud

1. Solcreme

– hvis vi får rigtig godt vejr, er det vigtigt, han er smurt godt ind i solcreme, så han ikke bliver skoldet. Og nu hvor han kan gå, kommer han til at rende meget rundt udenfor

2. Solhat

– solcreme er god tilkroppen, men svært at smøre i hovedbunden 🙂 Så vi har købt en fin solhat (endda med nakkeskygge) med Lynet MqQueen.

3. Vådservietter

– jeg har vådservietter med over ALT! Han bliver hurtigt beskidt og får fedtede fingre, så er man på stranden eller bare væk fra sommerhuset, er det rart lige at kunne tørre hans hænder og ansigt.

4. Småt legetøj

– Philip hader at sidde stille mere end 10 minutter ad gangen. Så er vi ude at spise eller bare rundt omkring, har jeg altid et lille stykke legetøj meed, som regel en lille legetøjsbil (han ligner sin far, han elsker allerede biler). På den måde kan jeg distrahere ham lidt længere tid (aka. så er der ro længere tid :p)

5. Godnatrutiner

– vi læser tit godnathistorie for Philip, inden han kommer i seng, og jeg er tilhænger af, at børn godt kan lige rutiner, så selvom vi er på ferie, kommer han stadig i seng ca. til normal tid. Og da vi er et andet sted end hjemme, synes jeg, det er vigtigt, at vi laver de samme ting, som vi gør hjemme, så han føler sig mere tryg. Hans yndlingsgodnathistorie er “Godnat lille lam”, der også er en ret sød historie. Hans sovebamse er en blå abe, vi købte til ham i Kvickly, før han blev født.

6. Ostehaps

– jeg går INGEN stedet uden ostehaps :p Han elsker ostehaps, og er man på farten, er de gode lige at stikke ham i hånden. (Og nej, han får ikke særligt mange, og ja, jeg ved godt de feder :p)

7. Badetøj

– den siger sig selv. Man kan ikke tage på sommerferie uden badetøj 🙂 Han har både et par badebukser, vi primært bruger i svømmehallen, og så har en UV-helbadedragt med supermanmotiv, som vi bruger på stranden.

8. Bleposer

– hjemme har vi jo en blespand, men den slæber jeg altså ikke med på ferie. Så for at der ikke skal ligge sådan en pølleble i skraldespanden og stinke hele sommerhuset til, har jeg de der “lugtfrie”-bleposer, man kan komme dem i. De er sku da smarte!

9. Indendørs legetøj

– i punkt 4 nævner jeg småt legetøj, til når man er ude (restaurant osv), men det er også vigtigt, at han får noget af sit eget legetøj med hjemmefra, han kan lege med indendørs. Her har jeg pakket en lille bold, et musiklam der spiller musik (han elsker det lam), noget andet legetøj der larmer, og en større legetøjsbil.

10. Penge

– har jeg glemt det, køber jeg det. Det er min holding. Jeg har da gudskelov penge nok til at kunne købe noget til ham, hvis vi løber tør eller mangler det. Og selvom Ærø er en lille ø, tænker jeg, at de nok har, hvad vi evt. skal bruge 🙂

Har jeg glemt noget? Hvad er et MUST at have med på ferie?

 

xoxo

Sarah

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Mit yndlingstøj