Mors store dreng!

Mors glade dreng: Kasket fra h&m, trøje fra h&m, jeans fra Name-it og sandaler fra Ecco. 

Mors glade dreng: Kasket fra h&m, trøje fra h&m, jeans fra Name-it og sandaler fra Ecco.

Så skete det! Den sidste halvanden måned har vi ventet og ventet spændt, og her i lørdags skete det ENDELIG!

Mit barn er begyndt at gå!!!

Han tog de første par skridt en uge før sin fødselsdag i april, men så er der bare ikke sket mere. Han gad lige pludselig ikke. Ca. samtidig blev han ramt af sygdom og lå med feber on/off i nogle uger, hvilket jeg tænker, måske har sat ham en lille smule tilbage.

Men nu skete det altså i lørdags og siden er det gået fremad! Og han går bare SÅ fint! Jeg er så imponeret og SÅÅÅÅ stolt! Det er altså noget helt specielt, når ens lille tut lige pludselig bare går af sig selv. Og han synes, at det er så sjovt, at han kan komme frem på samme måde som mor og far. Han kravler dog stadig en gang i mellem, men det er mest, når han er træt, eller hvis det skal gå stærkt, så synes han, det er nemmere at kravle 🙂

Jeg elsker den dreng.

 

XOXO

Sarah

Philips 1 års fødselsdag

1års

Det er efterhånden over 1 måned siden, Philip blev 1 år, men jeg husker stadig dagen(e), som var det i går.

Han fyldte 1 år den 14. april. Der var vi i Tyskland i sommerhus Philip, far, mormor og jeg. Det var rigtig hyggeligt, og vi lavede ikke så meget den dag andet end hyggede os, shoppede lidt og slappede af. Vi havde nemlig allerede holdt fødselsdag weekenden inden.

Vi holdte fødselsdag for familie og venner lørdag den 11. april. Vi havde lidt svært ved at begrænse os, så det endte med forsamlingshus og knap 30 mennesker. Lidt vildt, men mere overskueligt, end at have skulle holde 2-3 fødselsdage hjemme, da vi ikke ville have plads til alle på en gang.

Jeg gik ALL-IN med balloner. Jeg ELSKER balloner og synes, at mange balloner er sjovt og hyggeligt, specielt til en 1-års fødselsdag.

1års3 Så vi pustede en masse balloner op (med pumpe) og hang dem fra loftet. Jeg synes, at det gav et skide godt resultat. Ballonerne er købt i Tiger. Flagguilanden er fundet i min mors skuffe 🙂 Det lille fine tog (man lige kan skimte) på bordet, er en fødselsdagskaravane med dyr købt hos www.lirumlarumleg.dk 🙂 Den store blå ballon er fra Søstrene Grene.

Vi havde buffet, med mad vi selv havde lavet. Vi regnede os frem til, at det var billigere, selvom der også er mere arbejde i det. Men vi elsker det. Og vi gør det gerne igen 😀

Til 1-års fødselsdage er det jo efterhånden blevet lidt amerikaniseret med, at baby skal have sin egen lagkage. Det har jeg ikke været helt vild med, så jeg lavede cupcakes, og så fik han sådan en i stedet for. Den gled også ret nemt ned, og der var kage overalt på baby 😉 1års1 Pynten til cupcakesne er købt hos www.zeniasverden.dk1års2 Philips hagesmæk er købt hos www.babybroderi.dk der også laver mange andre rigtig fine ting 🙂 Min cardigan er fra www.zizzi.dk og min kjole (sort blondekjole) er fra www.hm.com. Philips skjorte og bukser er fra www.name-it.dk.

1års4 Vi havde alle en rigtig dejlig dag, og Philip hyggede sig med alle sine gæster.

Han fik sindssygt mange gaver, og ved sku snart ikke, hvor vi skal have alt det legetøj henne, men vi må have pakket noget af alt babylegetøjet væk, så der er plads til “store drenge-legetøjet” 😀

NC og jeg gav tøj. Vi blev enige om, at han alligevel skulle til at have noget sommertøj, så det kunne han få af os (plus festen) i fødselsdagsgave. Han forstår jo heller ikke så meget endnu, så til næste år giver vi nok noget mere “brugbart” for et barn 🙂

Philip klarede dagen SÅ flot. Han fik leget med andre børn, og han var en skide god vært. Han kravlede rundt til næsten samtlige gæster og lige rejste sig op. Det eneste han ikke var så vild med, var da vi sang fødselsdagssang for ham. Der græd han. Jeg ved ikke, om opmærksomheden blev for meget, eller om han måske blev overvældet, over alle dem der sang. Men da han fik sin kage, var alting godt igen 😀 Han faldt i søvn, kort tid inden de første gæster gik, og sov til vi var næsten færdige med oprydningen. Det var så flot. Men han var også blevet træt 🙂

Det værste ved at have holdt stor fest for barn nr. 1, er, at så er man næsten også nødt til at gøre det, når man får barn nr. 2 på et tidspunkt :p

Hvordan var jeres børns første fødselsdage?

XOXO

Sarah

Børneværelse – konstant dårlig samvittighed

Siden jeg blev gravid, har jeg glædet mig til at lave børneværelse, men har hele tiden udskudt det. Først udskød jeg det, til jeg gik på barseln (i det offentlige går vi jo fra 8 uger før, så der skulle jo være masser af tid), men det eneste jeg fik gjort, var at samle tremmesengen. Så blev jeg enig med mig selv, at jeg jo havde masser af tid, efter P blev født, for det første stykke tid, skulle han jo alligevel sove på vores værelse. Det fik jeg ikke gjort. Så ville jeg i gang, når P var startet DP, inden jeg selv startede på job. Nu sidder jeg så her, har været tilbage på arbejde i over 2 måneder, og det eneste, der er på hans værelse, er hans seng og en puslekommode. Vi har dog fået hængt et par plakater op, men værelset er LANGT FRA færdigt. Og jeg har SÅ dårlig samvittighed. På facebook ser man alle de her lækre børneværelser, der allerede er klar, inden babyen kommer. P sover i sin egen seng på sit værelse, men vi har opmagasineret en del møbler derinde, og jeg tænker, om det mon ikke også stresser ham, lige som det stresser mig? Han sover ret dårligt for tiden, så jeg tænker, om det kan være en del af det? Ud over det har vi nogle trælse vinduer. Det er Velux skråvinduer, og de er som sådan ikke dårlige, problemet er bare, at de rullegardiner der sidder på vinduerne er alt for lyse. Her om sommeren kommer der simpelthen for meget lys ind om aftenen, når han skal sove og den første del af natten samt tidligt om morgenen. Så er det da klart, knægten ikke gidder sove. Vi har undersøgt, hvad nye mørklægningsgardiner koster til de vinduer, og det er altså over 1000 kr!!!! Det har vi simpelthen ikke råd til at give for gardiner. Det er jo grotesk. Vi har undersøgt, om man kan få “kopi”-gardiner, men det type vindue vi har, er et af de typer, hvor der ikke bliver lavet kopigardiner til. GREAT! Nu har vi så købt nogle MEGET lange gardiner i IKEA og et par gardinstænger, vi skal have sat op, og det gver forhåbentligt noget mere mørke på hans værelse.

Er det fuldstændig åndsvagt, jeg har så dårlig samvittighed? Han har sine legesager i stuen, da vi alligevel er det om dagen, og kun bruger værelset til at sove i, men stadigvæk. Jeg har også så mange idéer til værelset, men jeg er simpelthen overhovedet ikke kreativt anlagt, så det bliver aldrig til noget. Jeg hader det! Jeg ville sku godt være en af de der kreative mødre, der hækler og banker tipier og alt muligt sammen til børneværelset, men det er jeg ikke! Og min mand er nok en af de MINDST handy mænd, jeg kender.

Men det bliver vel færdigt på et tidspunkt, og så finder jeg vel bare noget nyt at have dårlig samvittighed over. Eller hvad?

 

XOXO

Sarah

Zizzi fashion <3

Som plussize mor kan det sku være svært at finde tøj, der båe er pænt og sidder godt. Det er ikke nemt! Og finder man endelig noget ordentligt, koster det som regel en formue. Og der er jeg nok lidt nærig. Jeg bruger simpelthen ikke 1000 kr på en kjole, ligemeget hvor pæn den er (jo, så skulle det være, hvis jeg skulle til bryllup, stor fest e.l.).

Zizzi er et af de få mærker i Danmark, der laver fedt tøj (eller meget af det er i hvert fald) til os med lidt ekstra fylde. Jeg elsker at handle i butikken, og jeg har fundet nogle favoritter på deres hjemmeside, I kan se på billedet.

zizzi

Kimonoen er en, jeg har i forvejen. Den er jeg sindssygt glad for, og jeg ville faktisk bare dele med jer, at den er på tilbud på deres hjemmeside. Jeg ved ikke, hvilke størrelser, der er tilbage. Min er en L, men kunne SAGTENS have været en M, da den er lidt stor. Men den er SÅ fin og helt fantastisk at have på – køb den her: https://www.zizzi.dk/cardigans-kimono/kimono-s

Kjolen synes jeg er ret sød. Jeg har ikke prøvet den endnu, men tænker, at det skal jeg i den nærmeste fremtid. Jeg er lidt en “sucker” for sort tøj, da jeg føler mig bedre tilpas i det, og det er rigtigt nok, at man føler, man ser slankere ud end andre farver. MEN er man ikke til sort, kunne kjolen også fåes i andre farver 🙂 Køb den her – https://www.zizzi.dk/kjoler-nederdele/kjole-s-94

Blusen er jeg pjattet med, også selvom den ikke er sort 😉 Jeg synes, blomsterdetaljerne er SÅ søde, og hvad jeg kan se rundt omkring, bliver blomster meget in denne sommer. Og med god grund. For det er fint. Den er fra Zizzis kollektion Wardrobe of Wonders, der generelt er en rigtig fin kollektion med en masse lækre små detaljer. Meget sofistikeret og skide flot!! Den fås i 3 forskellige prints, der alle er fine på hver deres måde. Købe den her – https://www.zizzi.dk/overdele/bluse-s-175

En anden ting jeg har købt hos Zizzi, jeg er VILDT forelsket i, er min trenchcoat. Jeg købte en lækker sort trenchcoat sidste forår på tilbud, hvilket jeg var lykkelig for. Jeg havde kigget på den længe, men da jeg var gravid om vinteren, ville jeg ikke købe den. Men efter jeg havde født, var jeg (næsten) i min normale størrelse igen, hvorfor jeg købte den. Og jeg har brugt den SÅ meget. Meget i efteråret og enormt meget her i foråret. Den er jeg glad for, og jeg synes, den sidder perfekt på min fyldige krop :-p Døm selv på billedet 🙂

jakke

Make-up dulle

Hvis jeg selv skal sige det, så er jeg noget af en make-up dulle. Jeg ELSKER make-up, og jeg elsker at gøre noget ud af mig selv, gerne dagligt. Skal jeg på arbejde, har jeg ALTID make-up på. Skal vi på besøg hos nogen, en tur i byen, på shopping eller noget, så har jeg ALTID make-up på. Det eneste tidspunkt jeg ikke har make-up på, er når jeg sover, når jeg er syg, eller hvis vi daser derhjemme en søndag. Jeg spøgte også med, at når jeg skulle føde Philip, SKULLE jeg have make-up på, for jeg kunne da ikke komme ind på sygehuset uden – det skal så lige siges, at da veerne gik igang, var make-up for en gangs skyld noget af det sidste, jeg tænkte på 😀

Men nedenunder er der billeder af min basis make-up og min hverdags make-up.

Min basis make-up er min foundation, en translucent pudder og en bronzer. Det har jeg ALTID på. Jeg køber som regel altid det samme mærke af disse, da jeg ved, det virker og ser godt ud på mig.

Min hverdags make-up består i en blyantøjenskygge og en mascara. Det er der også billeder af nedenunder Jeg har osgå altid en sort kohlliner under øjet.

De sidste billeder er mig uden make-up og efter. Billederne er taget en morgen inden arbejde, så det er min hverdags make-up, I ser.

I forhold til mascara og kohlliner, køber jeg som regel noget på tilbud, men jeg har da mine yndlingsmærker.

Jeg sværger en del til Max Factor, som I også kan se. Jeg synes, det er nogle lækre produkter, og de kan som regel købes til billige penge. Jeg er af den holding, at det ikke nødvendigvis behøver at være dyrt for at være godt. Dertil skal også siges, at jeg har været salgsassistent i en parfumeafdeling og har prøvet næste samtlige make-up mærker, der findes på markedet. Og jeg har da også i en periode kun brugt foundation fra Lancome og skiftede kun, da jeg blev gravid, og jeg heller ville bruge pengene et andet sted 🙂 Lidt nærig har man vel lov til at være.

Alle produkterne kan købes på www.matas.dk og i butikkerne, eller selvfølgelig på mærkernes egne hjemmesider. De fleste af produkterne kan I også købe i et af de større supermarkeder.

Hvordan har I det med make-up? Kommenter endelig på dette indlæg! 🙂

Foundation, pudder og bronzer fra Max Factor.

Foundation, pudder og bronzer fra Max Factor.

Scandaleye øjenblyant fra Rimmel London.

Scandaleye øjenblyant fra Rimmel London.

Max Factor Masterpiece Mascara

Max Factor Masterpiece Mascara

Uden make-up - der er en grund til jeg bruger make-up, som I kan se :

Uden make-up – der er en grund til jeg bruger make-up, som I kan se :

Med make-up. Tag jer ikke af lyset, da det har et gulligt skær :)

Med make-up. Tag jer ikke af lyset, da det har et gulligt skær 🙂

Københavnertur – opture og nedture

Lørdag d. 2. maj 2015 var hele familien i Tivoli i København, da min ældste niece skulle spille på Viften derinde.

Min søster og ældste niecen tog toget til KBH, mens vi tog mormor og yngsteniecen med i bilen. Der var godt trængt med plads i bilen, men Philip synes det var SÅ hyggeligt, at have kusinen med i bilen. Han skulle holde hende i hånden, mens han faldte i søvn i bilen. Helt klart et positivt indslag på dagen.

Vi nåede København omkring kl. 10.30 efter et kort stop i Glostrup, hvor vi skulle købe nogle køkkenfliser til vores køkken, men det er en anden historie 🙂

Vi startede med et stop i H&M, da jeg lige skulle se, om de havde noget bedre, end den H6M her i Svendborg (ikke meget bedre må jeg hellere skynde mig at sige). Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har bare altid haft den forestilling, at butikkerne i KBH har bedre udvalg, end resten af DK. Det er sku nok noget pjat.

Vi kommer i Tivoli og mødes så med min søster og ældsteniece, der havde ventet lidt på os. Vi kommer så hen til Viften, hvor ældsteniecen skal spille og får købt os noget mad og drikke. Philip spiste et helt stykke franskbrød med laks, mens NC og jeg delte en cola og noget kage (læs. jeg spiste det meste af kagen, da den var for god til at dele, haha).

Efterfølgende er Philip så træt, så NC og jeg går hen og skifter ham, så han kan komme i klapvognen og sove. Bagefter henter vi så yngsteniecen og får fundet nogle turpas, og hende og jeg tager så en tur i Den Flyvende Kuffert, der ALTID har været en af mine yndlingsforlystelser i Tivoli. Jeg synes, det er SÅ hyggeligt at høre lidt eventyr og se alle figurerne fra H.C. Andersens eventyr.

Da vi var færdige med dem, sluttede de andre sig til os og vi gik rundt, mens Philip sov. Han sov så kun maks. 1 time, hvor han normalt sover et par timer efter frokost. Men han fandt sig i bare at sidde i klapvognen og se os andre gå rundt og kigge osv. Pigerne og min søster fik prøve nogle flere forlystelser, mens vi andre holdte os nede på jorden 🙂

Ældsteniecen, der havde spillet i Tivoli, skulle spise med hendes “medmusikanter” omkring kl. 17, så der gik min søster med, og resten af os bevægede os ud af Tivoli og hen mod Strøget for at finde en restaurant. Vi fandt en sød lille italiensk restaurant i en af sidegaderne, hvor vi fik pizza. Philip var ret træt, og jeg tænkte, at han så nok sov i bilen.

Vi gik bagefter hen mod bilen og kørte mod Sydfyn. Philip ville bare ikke sove! Han skreg og skreg og var sur. Og stakkels lillekusinen, der prøvede at gøre ham glad med legetøj og sanglege osv. Intet hjalp. Han fik en godnatflaske, hvilket gav lidt ro, men vi nåede forbi Nyborg og godt mod Svendborg, før lillemanden faldt i søvn. Jeg havde SÅ dårlig samvittighed. Den stakkels lille mand var bare blevet så overtræt og kunne slet ikke finde ro i kroppen til at falde i søvn i bilen. Og min stakkels lille niece, der også var træt, men jo ikke kunne sove, da hun prøvede at gøre Philip glad igen. Hun var SÅ fantastisk at have med, men hvor jeg dog synes, det var synd for hende. Det var dagens nedtur, at han bare skreg så meget. Det ødelagde lidt meget af det sjov, vi havde haft i løbet af dagen.

Da vi kom hjem skreg han lidt igen, indtil det gik op for ham, vi var hjemme, hvor han begyndte at kravle rundt i stuen. Sove gad han da i hvert fald ikke. Ha ha. Så der gik et par timer, før han gad falde i søvn i sin egen seng. Og klokken var heller ikke meget mere end 23, før han kom ind til os, da han skreg. Jeg tænker, han måske har haft mareridt og har været overstimuleret. Han sov i hvert fald bedre, da han lå klistret op af mig resten af natten 😉

En lang dag, og hold nu op! hvor var vi trætte om aftenen og hele søndagen.

Lækre Philip nyder solen i Tivoli.

Lækre Philip nyder solen i Tivoli.

Far og Philip.

Far og Philip.

Mor, far, Philip og mormor

Mor, far, Philip og mormor

Mor, far, Philip, mormor, moster og de to kusiner.

Mor, far, Philip, mormor, moster og de to kusiner.