Børneværelse – konstant dårlig samvittighed

Siden jeg blev gravid, har jeg glædet mig til at lave børneværelse, men har hele tiden udskudt det. Først udskød jeg det, til jeg gik på barseln (i det offentlige går vi jo fra 8 uger før, så der skulle jo være masser af tid), men det eneste jeg fik gjort, var at samle tremmesengen. Så blev jeg enig med mig selv, at jeg jo havde masser af tid, efter P blev født, for det første stykke tid, skulle han jo alligevel sove på vores værelse. Det fik jeg ikke gjort. Så ville jeg i gang, når P var startet DP, inden jeg selv startede på job. Nu sidder jeg så her, har været tilbage på arbejde i over 2 måneder, og det eneste, der er på hans værelse, er hans seng og en puslekommode. Vi har dog fået hængt et par plakater op, men værelset er LANGT FRA færdigt. Og jeg har SÅ dårlig samvittighed. På facebook ser man alle de her lækre børneværelser, der allerede er klar, inden babyen kommer. P sover i sin egen seng på sit værelse, men vi har opmagasineret en del møbler derinde, og jeg tænker, om det mon ikke også stresser ham, lige som det stresser mig? Han sover ret dårligt for tiden, så jeg tænker, om det kan være en del af det? Ud over det har vi nogle trælse vinduer. Det er Velux skråvinduer, og de er som sådan ikke dårlige, problemet er bare, at de rullegardiner der sidder på vinduerne er alt for lyse. Her om sommeren kommer der simpelthen for meget lys ind om aftenen, når han skal sove og den første del af natten samt tidligt om morgenen. Så er det da klart, knægten ikke gidder sove. Vi har undersøgt, hvad nye mørklægningsgardiner koster til de vinduer, og det er altså over 1000 kr!!!! Det har vi simpelthen ikke råd til at give for gardiner. Det er jo grotesk. Vi har undersøgt, om man kan få “kopi”-gardiner, men det type vindue vi har, er et af de typer, hvor der ikke bliver lavet kopigardiner til. GREAT! Nu har vi så købt nogle MEGET lange gardiner i IKEA og et par gardinstænger, vi skal have sat op, og det gver forhåbentligt noget mere mørke på hans værelse.

Er det fuldstændig åndsvagt, jeg har så dårlig samvittighed? Han har sine legesager i stuen, da vi alligevel er det om dagen, og kun bruger værelset til at sove i, men stadigvæk. Jeg har også så mange idéer til værelset, men jeg er simpelthen overhovedet ikke kreativt anlagt, så det bliver aldrig til noget. Jeg hader det! Jeg ville sku godt være en af de der kreative mødre, der hækler og banker tipier og alt muligt sammen til børneværelset, men det er jeg ikke! Og min mand er nok en af de MINDST handy mænd, jeg kender.

Men det bliver vel færdigt på et tidspunkt, og så finder jeg vel bare noget nyt at have dårlig samvittighed over. Eller hvad?

XOXO

Sarah