Børneværelse - konstant dårlig samvittighed

Philips 1 års fødselsdag

1års

Det er efterhånden over 1 måned siden, Philip blev 1 år, men jeg husker stadig dagen(e), som var det i går.

Han fyldte 1 år den 14. april. Der var vi i Tyskland i sommerhus Philip, far, mormor og jeg. Det var rigtig hyggeligt, og vi lavede ikke så meget den dag andet end hyggede os, shoppede lidt og slappede af. Vi havde nemlig allerede holdt fødselsdag weekenden inden.

Vi holdte fødselsdag for familie og venner lørdag den 11. april. Vi havde lidt svært ved at begrænse os, så det endte med forsamlingshus og knap 30 mennesker. Lidt vildt, men mere overskueligt, end at have skulle holde 2-3 fødselsdage hjemme, da vi ikke ville have plads til alle på en gang.

Jeg gik ALL-IN med balloner. Jeg ELSKER balloner og synes, at mange balloner er sjovt og hyggeligt, specielt til en 1-års fødselsdag.

1års3 Så vi pustede en masse balloner op (med pumpe) og hang dem fra loftet. Jeg synes, at det gav et skide godt resultat. Ballonerne er købt i Tiger. Flagguilanden er fundet i min mors skuffe 🙂 Det lille fine tog (man lige kan skimte) på bordet, er en fødselsdagskaravane med dyr købt hos www.lirumlarumleg.dk 🙂 Den store blå ballon er fra Søstrene Grene.

Vi havde buffet, med mad vi selv havde lavet. Vi regnede os frem til, at det var billigere, selvom der også er mere arbejde i det. Men vi elsker det. Og vi gør det gerne igen 😀

Til 1-års fødselsdage er det jo efterhånden blevet lidt amerikaniseret med, at baby skal have sin egen lagkage. Det har jeg ikke været helt vild med, så jeg lavede cupcakes, og så fik han sådan en i stedet for. Den gled også ret nemt ned, og der var kage overalt på baby 😉 1års1 Pynten til cupcakesne er købt hos www.zeniasverden.dk1års2 Philips hagesmæk er købt hos www.babybroderi.dk der også laver mange andre rigtig fine ting 🙂 Min cardigan er fra www.zizzi.dk og min kjole (sort blondekjole) er fra www.hm.com. Philips skjorte og bukser er fra www.name-it.dk.

1års4 Vi havde alle en rigtig dejlig dag, og Philip hyggede sig med alle sine gæster.

Han fik sindssygt mange gaver, og ved sku snart ikke, hvor vi skal have alt det legetøj henne, men vi må have pakket noget af alt babylegetøjet væk, så der er plads til “store drenge-legetøjet” 😀

NC og jeg gav tøj. Vi blev enige om, at han alligevel skulle til at have noget sommertøj, så det kunne han få af os (plus festen) i fødselsdagsgave. Han forstår jo heller ikke så meget endnu, så til næste år giver vi nok noget mere “brugbart” for et barn 🙂

Philip klarede dagen SÅ flot. Han fik leget med andre børn, og han var en skide god vært. Han kravlede rundt til næsten samtlige gæster og lige rejste sig op. Det eneste han ikke var så vild med, var da vi sang fødselsdagssang for ham. Der græd han. Jeg ved ikke, om opmærksomheden blev for meget, eller om han måske blev overvældet, over alle dem der sang. Men da han fik sin kage, var alting godt igen 😀 Han faldt i søvn, kort tid inden de første gæster gik, og sov til vi var næsten færdige med oprydningen. Det var så flot. Men han var også blevet træt 🙂

Det værste ved at have holdt stor fest for barn nr. 1, er, at så er man næsten også nødt til at gøre det, når man får barn nr. 2 på et tidspunkt :p

Hvordan var jeres børns første fødselsdage?

XOXO

Sarah

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Børneværelse - konstant dårlig samvittighed